lørdag den 13. august 2011

Slut prut finale

Sidste indlaeg skrives fra computeren paa vores fise-fornemme sidste hotel i Oestberlin. Vi tjekker ud om et par timer og tager toget mod Hamborg klokken kvart over to - der venter vi i en times tid og saa tager vi endnu et tog mod Flensborg, hvor vi bliver hentet (jubiii) i aften. Den her maaned er gaaet hurtigt, det er vi begge enige om, men vi har oplevet saa fantastisk meget, at vi bliver lidt traette bare af at taenke paa det hele. Et par tusind billeder er det ogsaa blevet til.

Og vi har saa sandelig ikke ligget paa den lade side her i Berlin; vi har vaeret ude - altsaa "going out" - i baade Kreuzberg og Prenzlberg. Vi har vaeret paa DDR-Museum, i Hohenschoenhausen, slentret langs East Side Gallery, shoppet i KaDeWe (og alle mulige andre steder), spist fantastisk Doener og Falafel, gaaet rundt paa Alex og vaeret paa Potsdamer Platz og i biografen (Blue Valentine - everybody go see it! - selvom man skal Notebookes igen bagefter, fordi Ryan Gosling er ond). Og nu skal vi lige koebe morgenmad og pakke og saa skal vi hjem. 

Vi ses!


tirsdag den 9. august 2011

Berlin gange 2

Nu har vi faret rundt i Vest en dag. Først en tur i KaDeWe, så en tur langs Ku'Damm, så en omgang Sushi og så endnu mere shopping!

Derefter tog vi en tur op til Friedrichsstrasse, hvor vi gik langs Unter den Linden, op til Brandenburger Tor (ja, Mutti - Quadriga nach Osten!!!) og derfra forbi Mahnmal op til Potsdamer Platz. Det er altså virkelig en flot tur! Aftenens plan var egentlig at vi ville se Blue Valentine, men pga. dumme hæveautomater gik den i vasken. Vi fik simpelthen at vide, at vores konto stod i 0,0 € - og så var gode råd dyre og vi måtte tage turen hjem til hotellet og smutte på netbank. Aldrig har Christine taget trapperne til 4. sal SÅ hurtigt. Vi fik i hovedet gennemgået ALLE hævninger med kortet, men vi har altså bare været SÅ forsigtige med at bruge det, og altid dækket med hånden, når vi har tastet koden ind - og alt det der!

Hjemme finder vi ud af, at man ikke kan hæve ret meget på ét døgn på kortet (meget underligt, for ifølge bankens politik er mindstegebyret for at hæve 30,- kroner - eller min. 3 % af det hævede beløb, så man skulle jo være i stand til at hæve min. 3000 kroner - det var vi ikke i nærheden af!). Pulsen faldt igen, men irritationen over ikke at se Blue Valentine er der nu stadig! Øv. Den tager vi på torsdag med en god middag inden!

I morgen skal vi bytte hotel - yay not. Det ligger ikke skidegodt, men vi har godt af at vade lidt rundt til forskellige stationer. Og det ligger mere i Øst, og vi har været i Vest nu, så det er fint. Planerne er mange, først og fremmest skal vi se East Side Gallery, en af Christines veninder og fængslet i Hohenschönhausen. Og så skal der snuses atmosfære i Prenzlauer Berg!!!

Christine & Daniel

PS: Maria Gärtner, dit skarn! 30 mennesker - pas på de ikke sætter ild til garagen :-) Og hold lidt på de drenge fra Als, dem vil vi gerne hilse på! Hihi :-)

Berlin

Ja, vi er kommet til Berlin! Turen fra Prag tog 4 timer og 45 minutter... og føltes som det korteste i verden! Vi er ved at have et lidt andet perspektiv på togtures varighed nu.

Landet på den virkelig prægtige Hauptbahnhof - i det, der hedder "Tief", altså på de nederste spor, tog vi rulletrapperne TRE spor-etager op til S-toget og kørte mod ØST - jaaaaaa, det fabelagtige øst. Vi bor en station fra Ostkreuz, hvor stationerne mod byen så ellers hedder: Warschauer Strasse, Ostbahnhof og Alexanderplatz - ja, her er altså bare mere dejligt end i West, vi er jo nogle små hipstere. Vi bor forresten på fjerde, der er to trin mere end i Falstersgade, og jeg er slet ikke ude at træning - fabelagtigt!

Velankommet, tog jeg ind til en veninde på Bahnhof Zoo og fik en god omgang Sushi og hvidvin, mens Daniel tog sig en tur på Alexanderplatz og Burger King. Det var virkelig underligt ikke at være sammen i de par timer! Heldigvis kom Daniel ind til os senere, og vi fik os en lille pind (ikke kæp) i øret på Sausalitos med verdens bedste cocktails (hallo - verdens bedste - de brugte Haribo-vingummier som pynt!). Vi nåede det sidste S-tog og var hjemme klokken to. Så vi er liiiidt kvæstede her til morgen, men meget klare på at tage til Vest igen - Daniel har aldrig været i KaDeWe, det kan vi jo ikke ha'! Og så ligger der, meget belejligt, en kæmpe HugenDubel på Tauentzienstrasse (bøger, if you don't know what the fuss is all about).

Så... nu skal vi afsted. Jaaaa, Berlin!

lørdag den 6. august 2011

Update fra Prag

Ja, vi er kommet til Prag - igennem Slovakiet - og helt uden paskontrol! Længe leve Schengen (eller dovne paskontrollører)! Så turen hertil tog faktisk kun overraskende 7 timer (og vi snakker hele vejen fra Budapest og over grænser og halleluja), og vi må sande, at vi er kommet til et stykke civiliseret Europa igen.

Velankommet, tjekkede vi ind på vores hostel - en nedlagt pigeskole, denne gang. Her ligner lidt stasi-fængslet i Hohenschönhausen, bortset fra her er lidt færre alarmer og murstensvægge i stedet for brun-lortebrunt 70'er tapet. Og så er her ingen stasimænd, men en masse negere i receptionen. Bevares, vi har ingen fordomme, men sjovt, det er det altså. Og her runger! Første værelse, vi fik tildelt, var så gennemrøget og klamt, at vi for første gang på turen måtte hæve vores standard (og den er altså lav!) og bede om et ikke-ryger-værelse (som vi så i øvrigt også havde bestilt). Det fik vi så - "sådan nogenlunde" da. Ellers er der fællesbad og ikke engang toiletpapir stiller de til rådighed (så har vi også prøvet det). Men billigt - det er det (og de sparede penge har vi fyret efter et dejligt hotel i Østberlin, hvor vi allerede tager hen på mandag - yay!). Så kan Daniel også sammenligne det, vi befinder os i nu, med Hohenschönhausen.

Ellers er Prag same old-same old - dvs. et dejligt og flot sted. Vi har drukket de obligatoriske mange øl og kørt os en pukkel til rette i de fine metrostationer. Dagen i dag har budt på en del sight-seeing; vi startede med at tage ud til det gule marked (aka. Japser-town), fik pruttet priser, bare for at se om vi kunne (ja, det kunne vi - Daniel især) og spist det obligatoriske chinese-måltid mellem "billigere end bilka" og "real good price for you, my friend"-tilråb. Så nu har Daniel været i Prag (for man skal åbenbart se det gule marked for at have været i Prag.... hmmm).

Derefter tog vi ind til Josefov, det jødiske kvarter (for hvis man ikke har set det, har man ikke været i Prag ifølge Christine). Selvfølgelig glemte vi alt om Schabbat - så ind kunne vi ikke komme, men vi stødte på en gruppe unge mennesker og en "dude" i gul t-shirt, der råbte højt og fint på amerikansk. Vi var stødt ind i en såkaldt gratis guided gåtur, og det var da bare fjong! Så afsted gik det, først igennem Josefov og derefter Stare Mesto (den gamle bydel). Kun afbrudt af et kort reklameindslag (på en bar - og reklameindslaget drejede sig selvfølgelig om en pub-crawl til umenneskelige summer, taget priserne hernede i betragtning) fik vi en fantastisk tur både forbi synagoger og kirker, Franz Kafka Monument og Statsoperaen, hvor Don Giovanni havde premiere i 1800-hvidkål. Alt i alt en virkelig, virkelig god måde at se Prag på.

I morgen skal vi op på borgen... Der er meget at se, så det bruger vi nok en del tid på. På vej derop smutter vi over Karlsbroen, og selvfølgelig skal vi stå på Wenc. Square når klokken rammer hel for at se det Astronomiske Ur (for vi kom jo selvfølgelig to minutter for sent i dag). Mon ikke vi også skal drikke en øl mere? (og tabe tredive kilo, mindst, SNART)

Og så er det mandag - og vi siger "fuck Østeuropa" og tager til BERLIN, juhuuuuuu! (selvom vi jo godt kan lide Østeuropa, så er Berlin altså bare noget helt specielt)

torsdag den 4. august 2011

Regnvejr

Så gik den ikke længere; vores lucky-strike (weather-wise) stoppede med øse-regnvejr i dag, så vi brugte eftermiddagen på at tage ind til Keleti togstation og reservere billetter til det tog, der skal bumle os til Prag i morgen tidlig.

I aftes tog vi ud til Castle Hill. Regnet var stoppet, men der var meget gråt og trist - og lummert! Vejret har virkelig været underligt i dag, og det ser ud til at det skal fortsætte i morgen (og desværre de næste dage i Prag)... Vi bukkede selvfølgelig under, da vi så det og købte en paraply.

Efter Prag er planen lidt død - Dresden er en meget dyr by, og vi kan ikke få noget at bo i uden at budgettet sprænger i mange stykker, så vi er åbne for andre muligheder nu. Daniel vil gerne til Berlin to dage før - I'm not gonna argue with that!

Vi har lige fået en omgang aftensmad, og burde gå i gang med at pakke. Men... ja, vi burde. Det blir nok først i morgen i al hast at det sker...

onsdag den 3. august 2011

Om Cynthia Nixon, Jack Daniels Burger og The Big Bang Theory

Vi ankom til Budapest i går omkring middag. Togturen var rimelig langsommelig, men det var tidligt på dagen, så vi sov fra det meste.
Vel ankommet, var første tegn på knap så lortebrune tilstande, at selve Keleti-Banegården er noget af det smukkeste! Malerier, guldbelagt dit og guldbelagt dat... og wow! Vi fik anskaffet os nogle 72-timers transportbilletter og tog så ellers med metro, tram og bus til Buda, hvor vores hostel ligger. Selve hostellet er et kollegium, der i sommermånederne lejes ud til rejsende. Belliggenden er fantastisk, tæt på Citadella, en høj, der giver den mest fantastiske udsigt over Pest og en stor del af Buda. Dér tog vi selvfølgelig op som det allerførste! Aftenen bød på en hurtig indkøbstur og hjemmelavede sandwiches og vin-en-masse på værelset.

I morges tog vi turen ind til de jødiske kvarter i Pest, hvor vi købte nogle all-round-billetter til både synagoge, museum og mindehave. Vi startede i synagogen, hvor Daniel blev udstyret med chalot og jeg med skuldertørklæde - the one day jeg har ladet mit ligge derhjemme skal vi selvfølgelig en tur i synagogen! Efter to minutter i synagogen spotter jeg en MEGET rødhåret kvinde og tænker; hende har jeg set før! Og det har jeg - i et sladderblad, præsenteret som Cynthia Nixons livsledsagerske! Og mindsandten om ikke selveste Miranda fra SATC sidder pænt på bænken ved siden af hende, med unger og det hele! Opmærksomt lyttende til en guide, der fortæller om holocaust i Ungarn. Wow med wow på! Så må man være kreativ hvis man skal have billeder, bevare fatningen og respektere hendes privatliv. Lykkedes nu ganske godt, må vi sige. Daniel blev i øvrigt lige så høj af benovelse, da hun strejfede kamera-tasken, da hun gik forbi ham.

Efter dette star-struck-moment tog vi på det meget beskedne, men interessante jødiske museum og ud i mindehaven. Oplevelsen var, som jeg egentlig altid synes, når jeg besigtiger jødiske kvarterer, både livsbekræftende på den ene side og trist og tung på den anden. Den gjorde os begge eftertænksomme i hvert fald. Det er ikke til at fatte, at der er en hel skæbne bag hvert eneste af de 600.000 tabte jødiske liv i Ungarn.

Senere på dagen spiste vi kombineret frokost og aftensmad på TGI Fridays, hvor Daniel fik en supreme Jack D. burger med onionrings og mere whiskey osv. Jeg tror aldrig han har været så ydmyg før han har taget en bid af noget mad. Kombineret med et "bundløst" glas cola, var han en meget glad knægt.

Om eftermiddagen besigtigede vi Stefanskirken, kirken over dem alle i Budapest. Den var meget imponerende, stilen helt anderledes end i synagogen omend der var brugt ret så meget guld begge steder. Vi tog også de 320 trin op til udsigtstårnet. I starten var jeg ret cool, men efterhånden som vi kom længere op og trappekonstruktionerne blev mere tvivlsomme, blev jeg mere og mere omklamrende - for hvis det hele styrter sammen, styrter Daniel jo ikke med, vel? Logik for burhøns!
Vi kom dog op, og udsigten var betagende, mildest talt! Jeg var dog ikke helt vild med at gå helt ud til kanten og kigge ned - for der var altså godtnok langt!

Nede igen købte vi en bunke souvenirs og en meget spændende is, der bliver formet som en fin, fin rose. Åh. Så tog vi metroen op til Hösök Tér, en meget flot plads a'la Trafalgar Square (bedste sammenligning i mangel af mere info i Lonely Planet). Flot var den - og der var en flot park og kunstigt anlagt sø bag ved, så vi lejede en robåd og var romantiske i flotte omgivelser mens aftensolen dansede på himlen. Åh igen. Skår i romantikken for Daniel var, at han måtte lade mig ro, fordi han er "bedre til at tage billeder". Men altså, det dér roning har jeg jo altså også prøvet så tilstrækkeligt.

Nu er vi hjemme på værelset, ømme i benene og klare på at sove. Aftenens program er: vin, en sandwich og Big Bang Theory på computeren. Jeg er blevet virkelig hooked - nok endda lidt for meget til Daniels smag :-)
I morgen står den på Castle Hill i Buda og... ja, det finder vi ud af i morgen.

tirsdag den 2. august 2011

Om dumme Cluj

Først og fremmest; offentlig transport i Østeuropa er primitivt. Man køber sin billet i et lille metalskur ved stationen eller i små bladkiosker. For at ”validere” billetten, stikker man den ind i en stor hullemaskine i bussen eller sporvognen. Der er vitterligt bare tale om en hullemaskine, der laver et større antal huller i den lille papirseddel, der skal forestille at være din billet, men mest af alt ligner noget, du kan rulle en smøg af. Efter en tur i hullemaskinen ligner den mest af alt endda noget, du burde smide ud – den er faktisk ukendelig.
Dernæst; offentlig transport er så billigt i Østeuropa, at man skulle være idiot for at snyde og køre uden billet som vesteuropæer. Som i vitterligt, for en tur med bussen koster 3 kroner. Det må være forhistorien. Nu til turens, indtil videre, største crash med politiet.
Vi gik ned til togstationen i morges. Dagens plan var en tur i Cluj centrum efterfulgt af en biograftur i et storcenter i den anden del af byen. Selvfølgelig skulle vi da prøve noget offentlig transport, der er trods alt nogle gode kilometer fra togstationen og ind til byen. Vi fik spurgt os frem forskellige steder, og blev til sidst guidet hen til et lille skur, hvor man kunne købe billetter. Damen i skuret talte ikke engelsk og heller ikke tysk. Vi viste to fingre, sagde ”dua persona” (ja, rumænsk minder lidt om spasser-spansk) og hun livede helt op og pegede på en billet i skurets vindue, hvorpå der stod dua et-eller-andet. Fint, den tager vi, tænkte vi – og betalte. Kort efter kom bussen, som vi satte os ind i – og knap var den kørt, kom billetkontrolløren. Erfarne, som vi efterhånden er, havde Daniel længe ”valideret” (læs: gennemhullet) vores lille papirsnip (aka. billet). Kontrolløren kigger på den, og siger så noget på rumænsk. Vi beder ham gentage på engelsk. Det kan han selvfølgelig ikke. Ej heller kan han tale tysk. Vi forstår så meget, som at vores billet ikke gælder til to personer (som damen ved stationen jo sagde, det var jo ligesom det, vi bad om). Daniel vil så købe endnu en billet (for vi er jo altså turister, og når ingen taler engelsk, kan der nemt opstå en misforståelse). Problemet er bare, at hr. Billetkontrollør er blevet magtliderlig, fordi han har fundet ”nemme” ofre – så han er allerede ved at udskrive en bøde for at køre uden billet. Men han kan bare tro nej, kan han – vi har en billet, der står ”dua” på – den kostede det dobbelte af en enkeltbillet – og, vigtigst af alt, har vi købt den i vores allerbedste tro. For ikke at ildne ham for meget op, rejser vi os dog op, siger til ham, at vi nok skal stige af, og giver ham den billet, der åbenbart ikke er god nok til os to.
Så – lige pludselig – viser det sig, at manden, der sidder foran os i bussen, er politibetjent. Hvor belejligt dog. Sammen med en anden billetkontrollør, stiger de af sammen med os, og begynder på deres bedste (og sureste og temmelig højrøstede) rumænsk at skælde os ud. Rumænsk minder, desværre for dem, om spansk, og da de indbyrdes taler med hinanden, kan vi høre, de kalder os for ”dumme turister”. Det sætter Christines pis i kog, og i bare afmagt over at de ikke kan tale engelsk, tysk – noget som helst andet end rumænsk, kræver hun at de tilkalder en betjent, der kan tale engelsk – i hvert fald hvis de vil have penge ud af os. Det forstår de selvfølgelig ikke. Så sætter tårekanalen i gang, og de får hele armen; ”We have a legal right!” – da billetkontrolløren og betjenten sammen får vist os, at vi skulle stemple den skide papirseddel af billet TO gange (selvom den jo allerede falder fra hinanden efter at være blevet stemplet én gang, og man jo ikke kan se, om den er blevet stemplet én, to eller en billiard gange). Det vil sige, at der nu står to kontrollører og en politibetjent og bruger deres krudt på at forklare to unge turister (der endda har goodwill til at besøge deres lortebrune by), at de har købt en billet til to personer, men at billetter til to personer skal hamres igennem hullemaskinen to gange (og der står vel at mærke ikke en skid på hverken billet eller hullemaskine, hverken på rumænsk eller engelsk eller kinesisk eller whatsoever)!!!! Come on! Lige i det øjeblik, bliver det for meget for os begge, og temmelig rasende (Christine) og absolut intet forstående (Daniel), vender vi os om og går. Ja, temmelig resolut og nok også dumt, men det viste sig faktisk, at de ikke fulgte efter os mere end de første meter – de havde nok indset, at deres argument var til at lukke op og skide i (undskyld udtrykket, Cluj fortjener ikke meget bedre lige nu). Kort sammenfattet: De var villige til at opkræve en bøde (og altså involvere politiet) for at vi HAVDE købt en billet (vel at mærke til TO personer) og HAVDE valideret den, selvom INGEN kunne tale engelsk (eller tysk eller svensk eller norsk eller spansk… come on, vi kan altså godt tale et par sprog) med os, hverken, da vi købte billetten ELLER validerede den. Tag lige og sammenlign’ den med Danmark tak! Her havde kontrolløren sikkert taget dem ved hånden og forklaret dem, hvordan og hvorledes man køber en billet (selvom alle instrukserne også kan findes på engelsk i busserne) – og politiet havde ski da aldrig gidet fornedre sig til at blande sig i sådan en sag! Godt at Christine ikke er bange for at tude på åben gade når hun ved hun har ret (ja, jeg ved også godt, jeg ikke har ret HVER gang, men denne her gang HAVDE jeg altså ret – bare spørg ligeså gale Daniel) og fortælle et par bavianer hvad hun synes om dem (nemlig, at de er primitive lorteskabninger – ja, hvis de må kalde mig dum turist på rumænsk, må jeg gerne kalde dem primitive lorteskabninger på dansk) og sige meget højt, at hun rent faktisk har rettigheder! Med denne pointe in mente, ser vi MEGET frem til at forlade lorte-primitive Cluj til fordel for Budapest i forhåbentligt MEGET civiliserede Ungarn i morgen.
PS: Vi gik ned i byen, hvor vi så fin kirke og fine andre bygninger (dog overhovedet ikke lige så fint som i Brasov). Vi kom også ud til et fint storcenter senere på dagen, hvor der var rigtig fine butikker, biograf og Pizza Hut – og Daniel kværnede sig igennem hele tre pizza’er til den nette sum af 40 kroner.
PPS: Vi tog en taxa hjem. Vi sørgede endda for, at det var et privat taxaselskab. Vi skal satme ikke lægge nogen penge hos staten her (og vi opfordrer til kollektiv Cluj-boykot – der er alligevel meget flottere i Brasov).