tirsdag den 9. august 2011

Berlin gange 2

Nu har vi faret rundt i Vest en dag. Først en tur i KaDeWe, så en tur langs Ku'Damm, så en omgang Sushi og så endnu mere shopping!

Derefter tog vi en tur op til Friedrichsstrasse, hvor vi gik langs Unter den Linden, op til Brandenburger Tor (ja, Mutti - Quadriga nach Osten!!!) og derfra forbi Mahnmal op til Potsdamer Platz. Det er altså virkelig en flot tur! Aftenens plan var egentlig at vi ville se Blue Valentine, men pga. dumme hæveautomater gik den i vasken. Vi fik simpelthen at vide, at vores konto stod i 0,0 € - og så var gode råd dyre og vi måtte tage turen hjem til hotellet og smutte på netbank. Aldrig har Christine taget trapperne til 4. sal SÅ hurtigt. Vi fik i hovedet gennemgået ALLE hævninger med kortet, men vi har altså bare været SÅ forsigtige med at bruge det, og altid dækket med hånden, når vi har tastet koden ind - og alt det der!

Hjemme finder vi ud af, at man ikke kan hæve ret meget på ét døgn på kortet (meget underligt, for ifølge bankens politik er mindstegebyret for at hæve 30,- kroner - eller min. 3 % af det hævede beløb, så man skulle jo være i stand til at hæve min. 3000 kroner - det var vi ikke i nærheden af!). Pulsen faldt igen, men irritationen over ikke at se Blue Valentine er der nu stadig! Øv. Den tager vi på torsdag med en god middag inden!

I morgen skal vi bytte hotel - yay not. Det ligger ikke skidegodt, men vi har godt af at vade lidt rundt til forskellige stationer. Og det ligger mere i Øst, og vi har været i Vest nu, så det er fint. Planerne er mange, først og fremmest skal vi se East Side Gallery, en af Christines veninder og fængslet i Hohenschönhausen. Og så skal der snuses atmosfære i Prenzlauer Berg!!!

Christine & Daniel

PS: Maria Gärtner, dit skarn! 30 mennesker - pas på de ikke sætter ild til garagen :-) Og hold lidt på de drenge fra Als, dem vil vi gerne hilse på! Hihi :-)

1 kommentar:

  1. Ja ja, der går ikke ild i noget! - Og vil ikke lige love, at jeg kan holde på dem fordi i kommer så sent hjem.. Nu er der vidst tal på at de kommer 10 fra Als. Værelserne bliver fyldt på Birkevej, og ikke mindst stuen.. Ni af drengene sover her hos os, og en af drengene sover hos en veninde. I stuen vil Janne, Mia og jeg flade den ud om natten (For der er ligesom ikke plads andre steder, vel?)
    Glæder mig til at se jer igen, og ikke mindst de ting i har med hjem (Glæder mig da kun fordi der kommer gaver, haha). I ved jeg joker, for jeg glæder mig faktisk til at se jer. Ærgerligt I ikke kan nå hjem og hilse på dem fra Als, for de er de sødeste drenge man kan finde! - Og lækre! :-D
    Daniel har mødt Mark og Thomas. Denne gang er der bare 8 andre med, så det skal nok blive fucking feeed! Vi vil give den mas gas, og feste videre når vi kommer hjem kl. to efter teltfest... Seeees! :-)

    SvarSlet