Vi ankom til Budapest i går omkring middag. Togturen var rimelig langsommelig, men det var tidligt på dagen, så vi sov fra det meste.
Vel ankommet, var første tegn på knap så lortebrune tilstande, at selve Keleti-Banegården er noget af det smukkeste! Malerier, guldbelagt dit og guldbelagt dat... og wow! Vi fik anskaffet os nogle 72-timers transportbilletter og tog så ellers med metro, tram og bus til Buda, hvor vores hostel ligger. Selve hostellet er et kollegium, der i sommermånederne lejes ud til rejsende. Belliggenden er fantastisk, tæt på Citadella, en høj, der giver den mest fantastiske udsigt over Pest og en stor del af Buda. Dér tog vi selvfølgelig op som det allerførste! Aftenen bød på en hurtig indkøbstur og hjemmelavede sandwiches og vin-en-masse på værelset.
I morges tog vi turen ind til de jødiske kvarter i Pest, hvor vi købte nogle all-round-billetter til både synagoge, museum og mindehave. Vi startede i synagogen, hvor Daniel blev udstyret med chalot og jeg med skuldertørklæde - the one day jeg har ladet mit ligge derhjemme skal vi selvfølgelig en tur i synagogen! Efter to minutter i synagogen spotter jeg en MEGET rødhåret kvinde og tænker; hende har jeg set før! Og det har jeg - i et sladderblad, præsenteret som Cynthia Nixons livsledsagerske! Og mindsandten om ikke selveste Miranda fra SATC sidder pænt på bænken ved siden af hende, med unger og det hele! Opmærksomt lyttende til en guide, der fortæller om holocaust i Ungarn. Wow med wow på! Så må man være kreativ hvis man skal have billeder, bevare fatningen og respektere hendes privatliv. Lykkedes nu ganske godt, må vi sige. Daniel blev i øvrigt lige så høj af benovelse, da hun strejfede kamera-tasken, da hun gik forbi ham.
Efter dette star-struck-moment tog vi på det meget beskedne, men interessante jødiske museum og ud i mindehaven. Oplevelsen var, som jeg egentlig altid synes, når jeg besigtiger jødiske kvarterer, både livsbekræftende på den ene side og trist og tung på den anden. Den gjorde os begge eftertænksomme i hvert fald. Det er ikke til at fatte, at der er en hel skæbne bag hvert eneste af de 600.000 tabte jødiske liv i Ungarn.
Senere på dagen spiste vi kombineret frokost og aftensmad på TGI Fridays, hvor Daniel fik en supreme Jack D. burger med onionrings og mere whiskey osv. Jeg tror aldrig han har været så ydmyg før han har taget en bid af noget mad. Kombineret med et "bundløst" glas cola, var han en meget glad knægt.
Om eftermiddagen besigtigede vi Stefanskirken, kirken over dem alle i Budapest. Den var meget imponerende, stilen helt anderledes end i synagogen omend der var brugt ret så meget guld begge steder. Vi tog også de 320 trin op til udsigtstårnet. I starten var jeg ret cool, men efterhånden som vi kom længere op og trappekonstruktionerne blev mere tvivlsomme, blev jeg mere og mere omklamrende - for hvis det hele styrter sammen, styrter Daniel jo ikke med, vel? Logik for burhøns!
Vi kom dog op, og udsigten var betagende, mildest talt! Jeg var dog ikke helt vild med at gå helt ud til kanten og kigge ned - for der var altså godtnok langt!
Nede igen købte vi en bunke souvenirs og en meget spændende is, der bliver formet som en fin, fin rose. Åh. Så tog vi metroen op til Hösök Tér, en meget flot plads a'la Trafalgar Square (bedste sammenligning i mangel af mere info i Lonely Planet). Flot var den - og der var en flot park og kunstigt anlagt sø bag ved, så vi lejede en robåd og var romantiske i flotte omgivelser mens aftensolen dansede på himlen. Åh igen. Skår i romantikken for Daniel var, at han måtte lade mig ro, fordi han er "bedre til at tage billeder". Men altså, det dér roning har jeg jo altså også prøvet så tilstrækkeligt.
Nu er vi hjemme på værelset, ømme i benene og klare på at sove. Aftenens program er: vin, en sandwich og Big Bang Theory på computeren. Jeg er blevet virkelig hooked - nok endda lidt for meget til Daniels smag :-)
I morgen står den på Castle Hill i Buda og... ja, det finder vi ud af i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar